Kunstnat 2019: Spot på kunsten

Kunstnat 2019: Spot på kunsten

14/11-2019
Kl. 18-21

Mørket sænker sig i bogstaveligste forstand i Carl Petersens magiske bygning, når Faaborg Museum byder inden for til en anderledes kunstoplevelse.

Museet skruer nemlig ned for lyset og op for stemningen. Så kom og oplev museets sale i dæmpet belysning og sæt spot på kunsten i mørket i dagens kunstskattejagt.

 

HUSK lommelygte!

 

Kunstskattejagten er en billedjagt i museets faste samling med værker af kunstnerkredsen Fynboerne – og der vil være en lille præmie til alle, der finder værkerne i det mørke museum.

 

I dagens anledning holder museumscaféen åben fra kl. 18-20.30 og frister med kaffe, kage og andre lækkerier.

 

Arrangementet er en del af KUNSTNAT, et samarbejde mellem de fire fynske kunstmuseer Brandts, CLAY Keramikmuseum, Johannes Larsen Museet og Faaborg Museum.  De fire kunstmuseer har et fast etableret samarbejde, KUNSTØEN FYN, der har til formål at bringe Fyns fire fine kunstmuseer tættere på hinanden og publikum. Kunstnatten er et tilbagevendende arrangement, der tidligere har været et populært tilbud på alle museerne.

Alle fire museer tilbyder denne aften fri entré fra kl.  18-21, og lover gæsterne en anderledes og mørk museumsoplevelse.