HANNE SKYUM

Uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1983-87. Medlem af BKF.  

 

Udstillinger:  

1984-85

Kunstnernes Påskeudstilling, Århus

1987

Kunstnernes Påskeudstilling, Århus  
Kunstnernes Efterårsudstilling, København
Rundetårn
Kunsthåndværkerrådet  

1988-89

Filosofgangen, Odense
Kunstnernes Hus, Århus
Nordisk Tekstiltriennale, Odense, Island, Norge, Sverige, Finland

1990 Skive Museum 
1991

Galleri Nøglebæk, Odense
Tårngalleriet, Nikolaj Kirke  

1992

Tuskær Kulturcenter
Skov- og Naturstyrelsen  

1993

Galleri Profilen, Århus
Kirkekunst, Ikast

1995

Riga Kunstindustrimuseum
Billedværkstedet Brovst

1997

Århus Kunstbygning
Billundcentret  

1998

Gudhjem Museum
Silkeborg Kunstcenter ”Fuglefri”
Kunstindustrimuseet ”Dansk Gobelinkunst”  

1999

Edinburg, Skotland
Dansk Textil, Odense  

2000

Fredrikshavn Kunstmuseum
Kastrupgårdsamlingen

2001 Faaborg Museum  

 

Arbejder:  

Udført Messehagel til Hans Tausens Kirke, Odense 1993.  
Udsmykningsopgave for Fyns Amts Miljøpris 1993.
Udsmykning til Rigsrevisionen, København 1996.
Modtaget Gerda Hennings Mindelegat 1998.
Solgt til Ikast Gymnasium 1998.
Solgt til Ny Carlsbergfondet 1998.
Messehagel til Kastelskirken 1999.
Udsmykning til Odense Domhus 2001.


I træernes skygge  

Hanne Skyum lever mellem fynske skove og haver i landskaber, der har inspireret tidligere generationers malere. Hanne Skyum kommer Fynboernes billeder i møde ved at gå tæt på landskabet, forstørre motivet og male i modlysets stærke farver. Det bliver et stærkt møde.

Barndommens sanseindtryk

Jeg tror, det har givet grobunden for de ideer, jeg aldrig har manglet, hverken i billedverdenen eller i, hvad jeg i øvrigt har foretaget mig. Det er nemmere  at være initiativrig, hvis man er vokset op med mulighederne for selvstændig udfoldelse. Jeg kunne ikke forestille mig en barndom, hvor man hele tiden blev sat til nogle bestemte lege.

Alle disse barndommens sanseindtryk bliver stærkere med årene. Og de har sikkert dannet en slags måde at se på, et værdisæt, en klangbund sat sammen som en mosaik, der følger én livet igennem.

Det betyder noget, hvad man til stadighed omgiver sig med, lytter til, læser o.s.v. Det, jeg oplever til daglig, dukker op i billederne – for det meste i en anden form, nogle gange mere komprimeret, andre gange mere udstrakt. Men sat i gang fra noget set, hørt, læst eller drømt. Jeg kan ikke altid stedfæste det, der dukker op. Det er bare et lager af oplevede ting klar til brug.

 

Kunstakademiet og videre til Fyn

Seks år i Århus. Det var spændende og lærerige år som studerende på Det Jyske Kunstakademi – og som bybo. Men jeg var hele tiden klar over, at det kun var en periode.

Dernæst Fyn. Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle bosætte mig på Fyn; men da jeg mødte John, blev det starten på de 15 år, vi nu har boet her på Sundsgården ved Egeskov.

Det er altafgørende for mig at bo på landet, at have naturen lige omkring. Naturen er hele tiden en medspiller i min billedverden.

De seneste år har jeg været meget optaget af – og arbejdet med – træernes grenformationer, og hvad de kan sætte i gang i billederne. Men ellers må jeg sige, at inspirationen kan komme alle mulige steder fra. Når jeg lige akkurat får øje på noget spændende, så det er bare med at være åben for de billedmuligheder, der måtte være – og så især at tro på, at de er gode nok.

 

Dyb-mørke farver

 Jeg har arbejdet meget med dyb-mørke farver.  Jeg tænker  om det mon stammer fra glæden over hede-dybde-farverne. Det er de farver, der betyder mest for mig. Når vi var i Christianshede, var det altid spændende at gå over i Statsskoven. Det var som at gå ind i en eventyrverden – ind i mørke tunneler under kæmpegranerne med de store grenvinger, der hang helt ned til jorden og dannede mørke huler.

 

Fra væv til pensel

Jeg har for det meste vævet – og ikke malet – billederne, fordi garnet har en helt fantastisk farveintensitet. Men det er desværre en lidt langsommelig arbejdsproces. Derfor har jeg med stor glæde nu også taget hul på maleriet. Det har været en stor udfordring og en sjov leg at komme ind i maleriet – befriende at kunne male over, hvis det ikke blev godt. Når man sidder gennem længere tid og væver på det samme billede, som stort set er planlagt på forhånd, hober der sig alligevel bunker af billeder op, som jo af gode grunde ikke kan blive udført – det skal de nok heller ikke ; men det er nu dejligt med farver og pensel at kunne afprøve en del flere billeder. 

 

”Der var også Hanne Skyums ”Skumringsflugt”, en gengivelse af mangfoldige, spredte, flyvende ænder i silhuet holdt i skyggeagtige sandgrå, brunlige nuancer lysnet med gullighvidt – abstrakt flyvende former, fugle der strækker sig, tumler, flagrer, flakser, hvirvler, styrter, vinger der spreder sig og svæver – på en højst usædvanlig baggrundsfarve, blodmørk, brunsort, på én gang tæt og fyldig og forsvindende ind i billedet, som en vævning kan. Disse billeder står i gæld til både moderne teknologi og de ældste myter – de andelignede former er resultatet af adskillige fotografiske optagelser, bjergene er rekonstrueret på computer. Skyum har med sin fantasi levet sig ind i den spændte krop, i vingernes himmelflugt, akkurat som Ovid gjorde det.”

Fra A.S. Byatt ”Arachne”, 1999

 

Til biblioteksoversigten