|
 |
HANNE SKYUM
Uddannet på Det
Jyske Kunstakademi 1983-87. Medlem af BKF.
|
Udstillinger:
|
1984-85 |
Kunstnernes Påskeudstilling,
Århus |
|
1987 |
Kunstnernes Påskeudstilling,
Århus
Kunstnernes Efterårsudstilling,
København
Rundetårn
Kunsthåndværkerrådet
|
| 1988-89 |
Filosofgangen,
Odense
Kunstnernes Hus,
Århus
Nordisk
Tekstiltriennale, Odense, Island, Norge, Sverige,
Finland
|
| 1990 |
Skive Museum |
| 1991 |
Galleri Nøglebæk,
Odense
Tårngalleriet,
Nikolaj Kirke
|
| 1992 |
Tuskær
Kulturcenter
Skov- og
Naturstyrelsen
|
| 1993 |
Galleri Profilen,
Århus
Kirkekunst, Ikast
|
| 1995 |
Riga
Kunstindustrimuseum
Billedværkstedet
Brovst
|
| 1997 |
Århus
Kunstbygning
Billundcentret
|
| 1998 |
Gudhjem Museum
Silkeborg
Kunstcenter ”Fuglefri”
Kunstindustrimuseet
”Dansk Gobelinkunst”
|
| 1999 |
Edinburg,
Skotland
Dansk Textil,
Odense
|
| 2000 |
Fredrikshavn
Kunstmuseum
Kastrupgårdsamlingen
|
| 2001 |
Faaborg Museum
|
Arbejder:
Udført
Messehagel til Hans Tausens Kirke, Odense 1993.
Udsmykningsopgave
for Fyns Amts Miljøpris 1993.
Udsmykning til
Rigsrevisionen, København 1996.
Modtaget Gerda
Hennings Mindelegat 1998.
Solgt til Ikast
Gymnasium 1998.
Solgt til Ny
Carlsbergfondet 1998.
Messehagel til
Kastelskirken 1999.
Udsmykning til
Odense Domhus 2001.
I træernes skygge
Hanne Skyum lever
mellem fynske skove og haver i landskaber, der har inspireret tidligere
generationers malere. Hanne Skyum kommer Fynboernes billeder i møde ved
at gå tæt på landskabet, forstørre motivet og male i modlysets stærke
farver. Det bliver et stærkt møde.
Barndommens sanseindtryk
Jeg tror, det har
givet grobunden for de ideer, jeg aldrig har manglet, hverken i
billedverdenen eller i, hvad jeg i øvrigt har foretaget mig. Det er
nemmere at være
initiativrig, hvis man er vokset op med mulighederne for selvstændig
udfoldelse. Jeg kunne ikke forestille mig en barndom, hvor man hele tiden
blev sat til nogle bestemte lege.
Alle disse
barndommens sanseindtryk bliver stærkere med årene. Og de har sikkert
dannet en slags måde at se på, et værdisæt, en klangbund sat sammen
som en mosaik, der følger én livet igennem.
Det betyder noget,
hvad man til stadighed omgiver sig med, lytter til, læser o.s.v. Det, jeg
oplever til daglig, dukker op i billederne – for det meste i en anden
form, nogle gange mere komprimeret, andre gange mere udstrakt. Men sat i
gang fra noget set, hørt, læst eller drømt. Jeg kan ikke altid stedfæste
det, der dukker op. Det er bare et lager af oplevede ting klar til brug.
Kunstakademiet og videre til Fyn
Seks år i Århus.
Det var spændende og lærerige år som studerende på Det Jyske
Kunstakademi – og som bybo. Men jeg var hele tiden klar over, at det kun
var en periode.
Dernæst Fyn. Jeg
havde aldrig forestillet mig at skulle bosætte mig på Fyn; men da jeg mødte
John, blev det starten på de 15 år, vi nu har boet her på Sundsgården
ved Egeskov.
Det er altafgørende
for mig at bo på landet, at have naturen lige omkring. Naturen er hele
tiden en medspiller i min billedverden.
De seneste år har
jeg været meget optaget af – og arbejdet med – træernes
grenformationer, og hvad de kan sætte i gang i billederne. Men ellers må
jeg sige, at inspirationen kan komme alle mulige steder fra. Når jeg lige
akkurat får øje på noget spændende, så det er bare med at være åben
for de billedmuligheder, der måtte være – og så især at tro på, at
de er gode nok.
Dyb-mørke farver
Jeg har arbejdet
meget med dyb-mørke farver. Jeg
tænker om det mon stammer
fra glæden over hede-dybde-farverne. Det er de farver, der betyder mest
for mig. Når vi var i Christianshede, var det altid spændende at gå
over i Statsskoven. Det var som at gå ind i en eventyrverden – ind i mørke
tunneler under kæmpegranerne med de store grenvinger, der hang helt ned
til jorden og dannede mørke huler.
Fra væv til pensel
Jeg har for det
meste vævet – og ikke malet – billederne, fordi garnet har en helt
fantastisk farveintensitet. Men det er desværre en lidt langsommelig
arbejdsproces. Derfor har jeg med stor glæde nu også taget hul på
maleriet. Det har været en stor udfordring og en sjov leg at komme ind i
maleriet – befriende at kunne male over, hvis det ikke blev godt. Når
man sidder gennem længere tid og væver på det samme billede, som stort
set er planlagt på forhånd, hober der sig alligevel bunker af billeder
op, som jo af gode grunde ikke kan blive udført – det skal de nok
heller ikke ; men det er nu dejligt med farver og pensel at kunne afprøve
en del flere billeder.
”Der var også Hanne Skyums ”Skumringsflugt”,
en gengivelse af mangfoldige, spredte, flyvende ænder i silhuet holdt i
skyggeagtige sandgrå, brunlige nuancer lysnet med gullighvidt –
abstrakt flyvende former, fugle der strækker sig, tumler, flagrer,
flakser, hvirvler, styrter, vinger der spreder sig og svæver – på en højst
usædvanlig baggrundsfarve, blodmørk, brunsort, på én gang tæt og
fyldig og forsvindende ind i billedet, som en vævning kan. Disse billeder
står i gæld til både moderne teknologi og de ældste myter – de
andelignede former er resultatet af adskillige fotografiske optagelser,
bjergene er rekonstrueret på computer. Skyum har med sin fantasi levet
sig ind i den spændte krop, i vingernes himmelflugt, akkurat som Ovid
gjorde det.”
Fra A.S. Byatt ”Arachne”,
1999
Til biblioteksoversigten
|