HANNE VARMING
Født 1939

Uddannelse: Kunstakademiet 1958-65 hos Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild
Debut: Charlottenborgs Forårsudstilling 1963

 

 

Udstillinger:  

1971-86

1991 & 1998

1999

2002

Tildelt:

1964
1974
1975
1983
1985
1988
1990
1993

Galleri A-gruppen, København

Galleri Asbæk

Sophienholm

Faaborg Museum

 

Akademiets Guldmedalje
Astrid Noacks Legatfond
Anne Marie Telmanyi, født Carl Nielsens Fond
Niels Mathiasens Mindefoond
Tagea Brandts Rejselegat
Eckersberg-Medaillen
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
Anne Marie Telmanyi, født Carl Nielsens Fond

 

HANNE VARMING

MODELLER

Hanne Varming er en af Danmarks mest folkekære og elskede billedhuggere og en af de bredest repræsenterede kunstnere overalt i landet.

Selv har hun altid holdt sig diskret i baggrunden, så ikke mange kender hende personligt. Men siger man "Hyldemor – de to gamle på bænken på Kultorvet i København. "Pigerne i Lufthavnen" i Kastrup. "Kone på Kasse" på Bispebjerg Hospital eller "Konen med æggene" i Kongensgade i Odense eller ved Sophienholm nord for København, så er mange med. Og endnu flere har hende i lommen, i form af mønter med portrættet af Dronningen fra 1988-89 og nu er hun også på brevene på to helt nye frimærker.

Hun får nu sin egen store, flotte og rigt illustrerede bog – redigeret af Peter Olesen og med fotografier af Henrik Bjerregrav – med ældre sort-hvide fotos af kunstnerkollegaen Viggo Rivad.

Blandt bogens skribenter er fire kunsthistorikere – Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Rolf Læssøe, Jette Kjærboe og Suzanne Ludvigsen. Blandt de øvrige skribenter er den tidligere rigsantikvar Olaf Olsen, der som syv andre skriver om at have siddet model for Hanne Varming.

Hanne Varming laver kunst, som vi rører ved, aer, klapper, sætter os på, læner os opad og putter i lommen. Fotomodellen og de gængse skønhedsidealer har ikke hendes umiddelbare interesse. I stedet drages hun af de brugte, de slidte, de særprægede og de skæve eksistenser. Og altid med poesi, varme og ømhed, hun udleverer dem aldrig. Hun ser skønheden i de skikkelser, som mange andre måske bare overser. Dermed lokker hun os til at udvide vores egen opfattelse af skønhed og idealbegreber. Hun lærer os at se bag om personen og ikke kun på det ydre, men på det, der kunne kaldes udstrålingen. For faktisk kan hun i leret, senere i gipsen og bronzen, gengive udstråling. Det er noget ganske særligt og vist kun de færreste beskåret at kunne.

 

 

 

 

Til biblioteksoversigten