|
Anderledes
gaver i Museumsbutikken
på Faaborg Museum
Hvis
det kniber med at finde på en julegave til de mennesker, som har
alt eller i hvert fald ikke mangler noget, så kunne et besøg på
Faaborg Museum måske hjælpe.
Museet
har til julesalget i december fået forskellige nye varer i
Museumsbutikken i Grønnegade. Der er for eksempel kommet nye
motiver på de meget populære dækkeservietter. Det er blandt andet
Anna Sybergs motiver ”Vilde roser” og ”Evighedsblomster”.
Desuden er forfatteren Lise Funders gribende bog om Anna Sybergs liv
og enestående akvareller blevet nyudgivet.
Blandt
julegavemulighederne er masser af kort med forskellige motiver fra
Faaborg Museums righoldige samling. Der er over 70 forskellige
motiver. Kortene fås i gavepakninger.
På
bogsiden er der et bredt udvalg af kunstbøger i prislaget fra 35
til 198 kroner, ligesom mange af museets smukke malerier og
akvareller findes i en plakatudgave.
Museumsbutikken
er åben i december fra tirsdag til søndag fra klokken 11 til 15.
Om onsdagen er der i øvrigt som noget nyt fri entre til museet i
vinterhalvåret fra november til og med marts.
Det
kan være en god anledning til at opleve den spændende bygning med
de fynske maleres hovedværker. Indtil den 19. december er der
desuden en smuk særudstilling med grafikeren og tegneren Birgitte
Thorlacius fra Kærby ved Middelfart.
Faaborg
Museum er lukket fra lørdag den 20. december og åbner igen fredag
den 2. januar 2009.
Tekst og foto kan vederlagsfrit hentes elektronisk
på museets hjemmeside.
Eventuelt yderligere oplysninger kan
indhentes hos undertegnede.
Med
venlig hilsen
Susanne
Thestrup Truelsen
Tilbage til Praktisk information
|