|
Kunstmuseer sender MUS til børnehaver i Region
Syddanmark
Formålet med Børnenes
Kunstklub er at gøre det muligt for børn helt ned i børnehavealderen
at beskæftige sig med kunst af høj kvalitet. Tanken er, hvorfor lære
om Picasso – når man kan lære om fantastisk dansk kunst på
internationalt niveau, fortæller Karen Grøn, formidlingschef på
Trapholt og formand for Børnenes Kunstklub.
Børnenes Kunstklub lanceres 13. november kl. 11 på de 9
deltagende kunstmuseer i regionen.
Gratis klub for både børnehaver
og private
Klubben er tænkt både til private børn og til børnehaver. Og så
er det gratis at blive medlem. Alle kan melde sig ind på
hjemmesiden www.kunstmus.dk,
derefter vil børnehaven og forældrene løbende modtage mails om
alle de aktiviteter, som foregår på kunstmuseerne.
Karen Grøn siger:”Hvis man som voksen selv
er lidt usikker over for, hvordan man skal forholde sig til kunst,
kan det være svært at videreformidle kunsten til barnet. Derfor
har det været en vigtig del af udarbejdelsen af denne kunstklub, at
børn og voksne både i børnehaven, i hjemmet og på museet skal
kunne have en positiv dialog. Opgaverne er bygget op, så forældre
og børn kan sidde hjemme ved køkkenbordet og lade sig udfordre og
underholde af kunsten – faktisk lidt ligesom konceptet bag Børnenes
Trafikklub”.
Kunst er en livskvalitet både hjemme og
på museet
Tanken bag projektet er, et kunst kan give livskvalitet, hvis
man allerede i en tidlig alder oplever, at det er et relevant og
spændende felt at udfolde sig i forhold til.
Karen Grøn siger: "Det er ikke vigtigt, at barnet lærer at
være stille og andagtsfuldt over for kunsten. Derimod håber vi at
kunne stimulere barnet til at blive inspireret og motiveret til at
udfolde sig selv".
Børnenes Kunstklub er økonomisk støttet af
Region Syddanmark og Kulturministeriets pulje for museumsformidling.
Desuden har de pædagogiske konsulenter i Region Syddanmark og en pædagogisk
ekspert fra UC-Syd deltaget med faglig sparring.
FAKTA om www.kunstmus.dk
På Børnenes Kunstklubs hjemmeside www.kunstmus.dk
kan man hente 72 (8x9) kunstudfordringer og viden om kunstværkerne.
Der vil også være informationer om børns kreative udviklingstrin
i denne aldersperiode. Det vil også her være muligt at købe
en kunstmus eller en lille ”startpakke” med kreative redskaber.
Logistikken omkring salget varetages af Panduro Hobby, som er
non-profit partner i projektet.
Når barnet er meldt
ind i klubben vil det løbende modtage mails med tilbud om
aktiviteter. Selve medlemsskabet er gratis – ligesom der er gratis
adgang på alle de ni kunstmuseer for børn under 18 år.
Med
venlig hilsen
Susanne
Thestrup Truelsen
Tilbage til Praktisk information
|