"Brønden er skam pæn, men kunne den ikke flyttes til fx København? Eller ud i en park, måske allerhelst ud, hvor Østersøen er dybest. I hvert fald skal den ikke stå lige midt på Torvet i Faaborg, hvor pæne mennesker ikke kan undgå at se den."

Det er nogle af de forslag, det føg med under fejden om Ymerbrønden i Faaborg i 1913.
Flemming Brandrup, Faaborg – fhv. overlæge med stor lokalhistorisk viden - har lagt et kolossalt arbejde i at samle de mange indlæg og perspektivere historien om den brønd, der fra starten kunsthistorisk blev anerkendt som et betydeligt, egensindigt ungdomsværk af Kai Nielsen og et hovedværk i dansk billedhuggerkunst.

Jætten Ymers nøgenhed og skulpturens dunkle motiv vakte anstød. Det var en dristig erstatning for den gamle bypumpe, der pludseligt havde erobret det offentlige rum på byens fornemste plads.

Flemming Brandrup beskriver, hvordan kunstnerne på den ene side og en række faaborgensere på den anden debatterede gennem en lang sommer, kun afbrudt af en pause på 14 dage i forbindelse med den store togulykke i Bramming, hvor 15 omkom og mange blev sårede. Men da chokket over ulykken havde lagt sig, satte brønd-debattørerne sig til papiret igen, og begge parter påstod at tale på vegne af 9/10 af Faaborgs befolkning.
Argumenterne var mange, et af de typiske er dette fra et læserindlæg: "En 8-aarig Dreng, som havde beset Brønden, løb øjeblikkelig hjem og bad sin Moder om aldrig mere at gaa over Torvet, da hun – som han tilføjede – ikke kunde være det bekendt."
En af Flemming Brandrups konklusioner er, at ymerdebatten kan anskues i et større perspektiv som et tidligt eksempel på den kunstdebat, der opstår, når et markant, moderne kunstværk introduceres i det offentlige rum og møder et uforberedt og skeptisk publikum. Sammenstødet mellem velmenende smagsdommere og en folkelig opinion, der har stærke følelser i spil.

Og hvad sagde konservesfabrikant Mads Rasmussen, der havde betalt over 300.000 danske nutidskroner for brønden? Hans familie fortæller, han var fortvivlet, men udadtil tog han sig det let. Men man må også sige, at han havde fået, hvad han bad om: - Gør hvad De vil. Her er Faaborg, og her er Torvet, men sørg for at komme til at konkurrere med Europa, var hans besked til Kai Nielsen, da han fik opgaven.
Brønden supplerede Mads Rasmussens to andre store gaver til byen: Malerisamlingen i 1910 og Faaborg Museum i 1915. Alle gaver blev overdraget på Midsommerdagen den 24. juni – og naturligvis udkommer Flemming Brandrups bog den 24. juni, hvor Faaborg Museum fejrer sit 100 års jubilæum med åbent hus og gratis adgang for alle interesserede.

Velux Fonden, Den Faberske Fond, Aslaug og Carl Friis´s Legat og Faaborg-Midtfyn Kommune har støttet udgivelsen af Fejden om Ymerbrønden. Bogen koster 125 kr. og kan købes på Faaborg Museum og hos boghandlere fra den 24. juni.

FAKTA:
Ymer
Urjætten Ymer og urkoen Audhumbla – som afbildes i Kai Nielsens Ymerbrønd – var den nordiske mytologis første levende. Ymer fik sin næring fra de fire mælkefloder, der strømmede fra koens yver. Koen slikkede de salte, rimslåede stene, så drengen Bure voksede ud af stenen. Bure blev stamfader til aserne Odin, Vile og Ve. De dræbte Ymer, og af hans krop formede de den ordnede verden. Blodet blev til verdenshavene, kødet til jord og muld, knoglerne til alverdens bjerge og fjelde, håret til skovene, tænderne til sandet og hjerneskallen hævede de op som himmelhvælvingen.

FAKTA:
Kai Nielsen
Omkring 1910 blev kredsen af Fynbokunstnere forøget med billedhuggeren Kai Nielsen, der var fra Svendborg. Han startede som maler, men uddannede sig til billedhugger på Kunstakademiet i København. En af hans store beundrere var forfatteren Johs. V. Jensen, som i en kronik i Politiken i marts 1910 skildrer Kai Nielsen som "Billedhuggerkunstens Konfirmand, der dog var begyndt tidligt som Mester". Især skulpturen "Marmorpigen" gør Johannes V. Jensen næsten stum. "- Det var fristende at sige noget til Udlægning af Marmorpigens Skønhedsværdi. Men hun er smukkest uden Forklaring, som det evigt Kvindelige". Mads Rasmussen købte i 1910 "Marmorpigen" til det nyoprettede Faaborg Museum og flere hovedværker af Kai Nielsen blev senere erhvervet til museet. Det var nærliggende at bede den unge, fremstormende billedhugger om at skabe en brøndskulptur til Torvet i Faaborg. Det var en gave fra etatsråd Mads Rasmussen i anledning af dennes 25-års forretningsjubilæum i 1913. Kai Nielsen og vennen, arkitekt Carl Petersen, blev et frisk pust i det faaborgensiske kunstliv. De satte byen på den anden ende i årene 1910-15, der er blevet husket som "Faaborgs store tid".

FAKTA:
Forfatteren og redaktøren
Flemming Brandrup, Faaborg, er dr.med., speciallæge i hudsygdomme, og han har været overlæge ved Odense Universitetshospital fra 1980 til pensioneringen i 2007.

Flemming Brandrup var med til stiftelsen af foreningen Faaborg Museums Venner, og han var museets første bestyrelsesformand 1981-84. I denne periode blev der gennemført en omfattende restaurering af museet.

Flemming Brandrup har tidligere publiceret mindre lokalhistoriske artikler, bl.a. om emner med relation til museets kunstnere, og han bor i det hus, som fotografen, kunstmaleren og viseforfatteren Marius Mikkelsen byggede i 1898. Marius Mikkelsen var en utrættelig støtte for Mads Rasmussen og Kai Nielsen i fejden om Ymerbrønden. Mads Rasmussen og kunstnerne kom i hjemmet, så på en måde kunne "væggene" tale med under skrivningen.