
16. juni – 16. september 2012
daglig 10-16 – onsdage 10-18 (kl. 17 - ½ times gratis omvisning)
Kathrine Schrøder Moseholm har skabt en udstilling til Faaborg Museum, bestående af helt nye værker.
I forlængelse af hendes portrætarbejder bl.a. Pige med kjolen, har hun til denne udstilling eksperimenteret med aluminium og skabt to helt nye værkserier.
I den ene, med arbejdstitlen - Kommer og Går - arbejdes der med skygger og rumlighed på en måde, der bruger materialet meget råt, og arbejder med proportioner og minimale bevægelser for at skabe en vibrerende stoflig og helstøbt præsentation.
Den anden serie - Modlys - sammenfiltrer naturfotografi og skulturelle metalobjekter på en måde der får begge genrer til at miste fodfæste, men til gengæld skaber nye udtryk. Grene der vokser ud af billederne, figurer der forsvinder ind i væggene, portrætter hvor vi får øje på os selv. Under titlen Skyggespejl er Kathrine Schrøder Moseholm ved at skabe helt nye værker udstillingen på Faaborg Museum.
Med afsæt i natur, figur og rum vil udstillingen kredse om spejlinger og skygger som tema. Museets særlige stemning og samlingernes karakter er frugtbar grund for Kathrine Moseholms undersøgelser og nye værker. Der skabes forbindelse fra det figurative portræt til de nye værker i støbt aluminium, hvor i Kathrine Moseholm atter tager hele rummet i brug med sine karakterisktiske sammenkoblinger og billede, objekt og rum.