Den kulturelle rygsæk

Den kulturelle rygsæk skal sikre, at elever i folkeskoler og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune oplever inspirerende møder med kunst og kultur. I samarbejde med en lang række kulturaktører får børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog.

Den kulturelle rygsæk er skræddersyede undervisningsforløb i kunst og kultur til alle elever i folke- og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Rygsækken indeholder unikke kulturoplevelser og indblik i kunstneriske processer samt masser af praktiske øvelser for eleverne indenfor de forskellige kunstneriske genrer.

Den Kulturelle Rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune skaber sublime kulturmøder for folke- og friskoleelever i samarbejde med en lang række kulturaktører lokalt og nationalt.

Eleverne skal i forløbet: Billedkunst – Fynbomalerne før og nu:

• Få kendskab til de fynske malere og Faaborg Museum gennem et indledende forløb med egen lærer, hvor de introduceres til de fynske malere og malerier.
• Deltage i en billedkunstdag på Faaborg Museum og Faaborg Børnebilledskole, hvor museumsinspektør og kunstner/billedskolelærer underviser og eleverne arbejder med at skitsere og male et udvalgt fynbomaleri.
• Skabe et billede, hvor de fortolker og formidler en hverdagsbegiven-
hed fra deres eget liv gennem billedkunsten – i et opfølgningsforløb med klassens egen lærer.
Derudover skal lærerne:
• Deltage i en workshop, hvor de introduceres til det samlede billedkunstforløb og til Faaborg Museum og Faaborg Børnebilledskole.

Læs mere