pythagoras nøgle

Pythagoras Nøgle

App’en Pythagoras Nøgle er en matematisk og arkitektonisk skattejagt, der giver eleverne indsigt i sammenhængen mellem arkitektur og matematik. Gennem matematiske opgaver undersøger eleven komposition, sigtelinjer, størrelsesforhold, design, farver og andre grundbegreber i arkitekturen. Efterhånden som opgaverne bliver løst, belønnes eleven med en af Pythagoras’ hemmeligheder. Disse hemmeligheder får de i form af historier og levende 3D-modeller, der fortæller om fortidens store matematikere og arkitekter som f.eks. den første egyptiske papyrus om matematik samt det kinesiske og persiske talsystem.

Pythagoras Nøgle henvender sig til 5.- 6. klasse og er sjov inspiration til faget matematik.

Download Pythagoras Nøgle gratis fra AppStore og Google Play

UNDERVISNINGSFORLØB MED PYTHAGORAS NØGLE

Faaborg Museum tilbyder et undervisningsforløb med gruppearbejde på baggrund af Pythagoras nøgle. App’en kan kun bruges på museet, da man skal måle rummene op og bruge tegneredskaber på stedet. Museet stiller tablets til rådighed.

Aldersgruppe/klassetrin: 5. – 6. klasse.
Varighed: 1 time.
Pris: 500 kr.

Kontakt: 62 61 06 45 eller info@faaborgmuseum.dk.

Du kan også bruge Pythagoras Nøgle, hvis du besøger Faaborg Museum på egen hånd. Kontakt gerne museet i forvejen og aftal nærmere.

Undervisningsforløb med Pythagoras Nøgle.