”J.P. Jacobsen og kunsten” er emnet når lektor i Nordisk litteratur Jens Lohfert Jørgensen og museumsinspektør Gry Hedin forelæser om J.P. Jacobsen-udstillingen på Faaborg Museum.
J.P. Jacobsen er blevet beskrevet som en malende digter, og han skriver ofte om kunst og kunstnere. Han portrætteredes af blandt andre Erik Henningsen og Ernst Josephson og færdedes blandt tidens største navne som P.S. Krøyer og Kristian Zahrtmann. De tætteste bånd knyttede han imidlertid til kunstnere som Axel Viggo Wørmer og Axel Helsted, der som han selv sled med det at skabe kunst, men som siden blev glemt.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitet i Odense.
Bemærk at der er rabat for medlemmer af Faaborg Museums Venner.
Yderligere information og tilmelding her