Sidste omgang! Så er det snart allersidste chance for at se særudstilling “Forvandlinger – Moderne myter dansk kunst 1900-1950”!
Vi lukker udstillingen “Forvandlinger – Moderne myter i dansk kunst 1900-1950” med manér og byder indenfor til en søndagsomvisning i særudstillingen.
Hør om de farverige myter i dansk kunst 1900-1950, hvor den antikke romerske digters Ovids farverige fortællinger fra bogen “Forvandlinger” har inspireret mange kunstnere til at skildre erotiske skikkelser og fascinerende figurer.
I forbindelse med omvisningen vil der være musik spillet af oboist Josephine Blaamann. Der spilles musik, som knytter an til udstillingens tema: “Metamorphoses”, 1951 af komponisten Benjamin Britten, der skrev disse fine, korte poetiske stykker, der er inspireret af den antikke latinske digter.
Det er gratis at deltage, når entréen er betalt.
Udstillingskataloget sælges til 50 kr. i dagens anledning.