Fuglens poesi: Lyrikkonkurrence for unge forfatterspirer på Fyn

Fuglens poesi: Lyrikkonkurrence for unge forfatterspirer på Fyn

20/5-2017

Er du mellem 14 og 18 år og bosat på Fyn indbyder Faaborg Museum dig til skrive et digt om en fugl i forbindelse med udstillingen Johannes Larsen – Fugle på træk gennem kunst og lyrik.

Find inspiration i Steen Steensen Blichers digtsamling: Trækfuglene, i Johannes Larsens mange værker med fugle eller hos de moderne danske lyrikere, der gennem deres bidrag til digtsamlingen Ny Trækfuglene bidrager til udstillingen med nye fugledigte – eller skriv blot et digt om eller til den fugl, der særligt taler til dig.
Digtet skal være museet i hænde senest den 1/10 2017 på kunst@faaborgmuseum.dk, og vinderen afsløres den 12/10 2017 på museets hjemmeside og Facebook.
Dommer i konkurrencen er forfatter Asger Schnack og præmien er 2000 kr.
De ti bedste digte udstilles i museets café i perioden 12 – 22/10 2017.

Faaborg Museum har gratis entré for unge under 18 år.