Oplev en guidet tur i kunst og nærvær med Tina Anette Madsen, ph.d.-studerende på Faaborg Museum i Svanninge Bakker og Bjerge, hvor museet igen har sat rammer ud i landskaberne hvor Fynboerne malede. Første stop i bakkerne er der, hvor Fritz Syberg malede et af museets absolutte hovedværker Aftenleg i Svanninge Bakker.
Besøg også museet, hvor man kan opleve maleriet i kombination med en lydinstallation.
Mødested: Naturstyrelsens informationshus, Odensevej 169, 5600 Faaborg.
Varighed: 1-2 timer og det er gratis.