UDSOLGT! Min personlige kunsthistorie

UDSOLGT! Min personlige kunsthistorie

04/9-2018
Kl. 19-21

Billetter:

UDSOLGT!

Pris: 170 kr. / 100 kr. Medlemmer af Faaborg Museums Venner / 70 kr. Studerende.

Tapastallerken inkl. 1 glas vin kan nydes før foredraget kl. 18 – 19.
Pris: 135 kr. Tilmelding nødvending: kunst@faaborgmuseum.dk senest den 28/8.

 

Foredrag ved billedkunstner og forfatter Martin Bigum.

Hvad var med til at give Martin Bigum den kunstneriske bevidsthed, som har fulgt ham siden barndommen? Første del af dette spændende, underholdende og dybe foredrag, omhandler barndoms- og ungdoms- og voksenminder fra 1970-80-90-00’ erne, som enten inspirerede, eller det stik modsatte. Med et væld af overraskende billeder og referencer, som mange vil nikke genkendende til, eller kunne spejle deres egne erfaringer i, dykkes der ned i en åben tale om inspirationen, og hvad det er, der for Bigums vedkommende, er med til at skabe hans kunst.  Martins “lystvandring” er et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Ind i individ, proces, værk og samtid. Martin Bigum er aktuel i særudstillingen Det Maleriske Nu – Peter Hansen & Martin Bigum på museet.

Efter en lille pause viser Martin Bigum sine egne værker fra 1989 og frem, og efter foredraget er der mulighed for bogsignering med tegning, dedikation og signering, da man da kan købe MBs store kunstbog Min personlige Kunsthistorie.
Foredraget varer ca. 2 timer incl. pause.

 

Om bogen Min personlige kunsthistorie

Den danske multikunstner Martin Bigum lader sine læsere komme helt tæt på sit virke i Min personlige kunsthistorie. En personlig og lærerig skildring, der fortæller om det at være kunstner. Martin Bigum er anset for værende en af hans generations mest særlige kunstnere i Danmark og er især kendt for sin billedkunst. I hans selvbiografiske bog Min personlige kunsthistorie kommer læserne med ind i Bigums atalier. For hvad er kunst for ham, og hvordan skaber han det? I denne bog får vi viden om alle de processer han gennemgår, når han skaber kunst, og ikke mindst om hans idéer.

Bogen Min personlige kunsthistorie kan købes i museets butik til 349 kr.