Jens Birkholms 150- års fødselsdag fejres med manér med byvandring i Faaborg kl. 16 og øl & and i museumscaféen kl. 17.30.
Efter byvandringen går vi tilbage til museet, hvor der kl. 17.30 er hyggelig fællesspisning i museumscaféen. Da det er Mortens dag tager menuen udgangspunkt i and, men à la Birkholm.
Menu:
Confiteret andelår med braiseret rødkål a la Birkholm og vinter grønt. Kaffe med sødt.
Der er bindende tilmelding til middagen, som inkluderer én øl/vand/vin. Pris: 150 kr.
Bindende tilmeldning til middag inkl. valgfri drikkelse på kunst@faaborgmuseum.dk senest den 6. november kl. 12.
Benyt lejligheden til at smage vores Birkholms Bryg, som man også vil kunne købe som særtilbud på dagen – som inspiration til julefrokosten til julegaver eller nydes til anden.
Jens Birkholm er en af de centrale kunstnere på Faaborg Museum. Hans kunstneriske livsbane og motivkreds adskiller sig noget fra de øvrige i kunstnerkredsen Fynboerne, der er repræsenteret på museet. Blandt andet begyndte han sin karriere uden en kunstnerisk uddannelse og mens han boede i Berlin. Alligevel havde han nære forbindelser til de øvrige i kredsen og kom til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med oprettelsen af Faaborg Museum.
Faaborg Museum har i 2019 markeret 150 året for Jens Birkholm ved at vise udstillingen Birkholms Echo, som er et nutidigt ekko af Birkholms stadige vekslen mellem Berlin og Faaborg. Udstillingen var et aktuelt bud på relationen mellem danske og tyske kunstnere på den pulserende kunstscene i Berlin og er netop lukket. I efteråret 2020 åbner museet en større særudstilling om Jens Birkholm.