Sommerliv i Faaborg
– del dine egne sommerfortællinger!
Mens udstillingen Sommerlandets Arkitektur – Drømmen om det gode liv har været vist på Faaborg Museum, har vi hørt mange gode historier om folks egne oplevelser med sommerhuse, badeanlæg og sommerlandets arkitektur fra Faaborg og omegn.
Museet afholder derfor et fyraftensarrangement hvor udstillingens kurator, Nan Dahlkild, lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet viser rundt.
Vi indbyder i den forbindelse alle deltagere til at byde ind med egne erindringer og fortællinger om sommer- og fritidslivet fra lokalområdet på Faaborg-egnen, da borgernes egen fortællinger føjer nye kapitler til udstillingens tema. Nan Dahlkild er sociolog og en del af forskningen, som ligger til grund for udstillingen, bygger netop på hans indsamling af fortællinger om emnet. Vi håber derfor, at mange vil være med til at bringe nogle lokale perspektiver frem i lyset.
På udstillingen har der for eksempel været fokus på de mange sydfynske shelters, der er opført de seneste år, på badehusene ved Knold, der var nedrivningstruet i 1970erne, på Dyreborg Badehotel, der i 1970erne blev omdannet til sommerkollektiv, og på tidligere og nuværende havnebade og søbadeanstalter.
Har du en historie om en af disse emner – eller noget lignende – så håber vi, du vil komme og dele din viden og dine oplevelser!
Friluftsliv og sundhed – før, nu og i fremtiden.
I dag er havnebadet en stor attraktion i Faaborg, og Faaborg har i mange år markeret sig som en rekreativ by med mange fine faciliteter til sommer- og badegæster. Byens første søbadeanstalt blev taget i brug i 1906 og den sydfynske natur har i hele det 20. århundrede tiltrukket besøgende til byen og omgivelserne. Museet ser disse kulturhistoriske aspekter af byens historie som et spændende aspekt af de igangværende udviklingsplaner for Faaborg by, hvor kommunen netop arbejder med Faaborg som kur-kulturby.
Picnic i museumscaféen
Pris: 115 kr. inkl. 1 drikkevare.
Kom og nye en sommerlig picnic inden aftenens arrangement om sommerlandet.
Caféen disker op med lækre sandwich, quiche og kage kl. 16.
Bindende tilmelding SENEST onsdag den 27. marts på kunst@faaborgmuseum.dk