KUNSTFORENINGEN: GRAFISKE VÆRKER MED JANE MUUS

09/3-2019
Kl. 11-16

Kunstforeningen for Faaborg og Omegn er faste gæster i den charmerende lejlighed i Konservesgården og viser en række udstillinger i vinterhalvåret. Deres kommende udstilling er med grafiske værker af Jane Muus. Fernisering finder sted den 9. marts kl. 14.

Jane Muus (1919-2007) er en af Danmarks helt store illustratorer. Hun er kendt af de fleste som en social engageret og samfundskritisk kunstner, især som grafiker og tegner.
Hun blev uddannet på Kunstakademiet i perioden mellem 1936 og 1944 og har efterfølgende overvejende skildret mennesker, dels i intense portrætter, dels under talrige rejser. Udtryksformen er en forenklet realisme, ofte præget af lune og underfundighed. Teknikken er for det meste træsnit, men hun benytter også litografi og radering. Jane Muus debuterede allerede i 1940 på Charlottenborgs Efterårsudstilling og fik snart bestillinger på illustrationer.

Tirsdag-søndag kl. 11 – 16 (mandag lukket).

Fri entré via Faaborg Museums indgang.

Udstillingen er et samarbejde mellem Museum Jorn Silkeborg og Kunstforeningen for Faaborg og Omegn.

Læs mere på foreningens hjemmeside