Kom til Kulturpolitisk vælgermøde på Øhavsmuseet

Kom til Kulturpolitisk vælgermøde på Øhavsmuseet

01/11-2021
Kl. 19-21

Mandag den 1. november kl. 19 er fremtidens kulturpolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune temaet for et offentligt vælgermøde forud for kommunalvalget 16. november.

Panelet består af de lokale toppolitikere fra partierne, som bliver udspurgt af aftenens ordstyrer, Lasse Marker, der er rådgiver og indehaver af Why Consulting.

Du kan, som deltager, selv give dit besyv med og blive klogere på, hvad partierne mener om kulturlivets betydning i Fyns største kommune målt på areal.

Hvis du vil være sikker på at få en plads i salen, skal du forinden melde dig til via mail lhi@ohavsmuseet.dk.

 

Arrangementet foregår på det nye Øhavsmuseum, Havnegade 3, 5600 Faaborg mandag den 1. november kl. 19-21 (dørene åbnes kl. 18.30), og mødet er arrangeret af Faaborg Museum og Øhavsmuseet.

Vel mødt.

 

Med venlig hilsen

Jens Thodberg Berthelsen, formand for Faaborg Museum og

Jakob Holm, formand for Øhavsmuseet