I forbindelse med den aktuelle særudstilling Arkitektoner med billedkunstner Jesper Rasmussen er der i museets hyggelige vinterhave kreativ værksted for børn og deres voksne. Her er der mulighed for at skabe sit eget lille arkitektoniske værk med en masse sjove materialer – og tag gerne de helt små med; der er indrettet et hyggehjørne med tæppe og klodser til de mindste.
Aktiviteten er gratis. Og husk, at børn og unge under 18 år ligeledes har gratis adgang til museet.