I tilknytning til særudstillingen om Harald Giersing, giver museet de besøgende børn og deres voksne mulighed for en kreativ stund sammen i Vinterhaven. Her findes der små kufferter med forskellige materialer, så man kan lave sit eget postkort med sit eget lille kunstværk. Kufferten kan medbringes i museumshaven, når vejret tillader det.
Der er også mulighed for at tegne med kridt og skabe egne værker ved de opstillede borde.
Aktiviteterne er gratis og husk, at der også er gratis adgang på museet for børn og unge under 18 år!