Henover efteråret zoomer museet ind på farver i månedens omvisninger og den næste i rækken er farven rød. I den aktuelle særudstilling FARVESPIL udforskes kunstværkerne netop ud fra deres farveholdning, og farverne er ligeledes en vigtig del af Faaborg Museums dna.
Den røde farve fanger let opmærksomheden. Den findes i alle udgaver på museet – fra den lysende cinnoberrøde i Lille Malerisal, den blidere italiensk røde til de lysere og mørkere lilla dodenkopfarvet i køjerne og Billedhuggersalen. Det er en kraftfuld farve, en signalfarve, der virker stærkt selv i små farvestrøg. I Fynbomalernes værker findes farven typisk i mindre farvefelter – som blidt lyserød i kjoler og hatte, som kraftigere rødt, men i mindre farvefelter, i sengetøj, et Dannebrogsflag – og som farvekontrast til alt det forårsgrønne i ”Legende børn på Enghave Plads”. Det ses bl.a. hos Alhed Larsen i hendes friske røde og solmodne tomater på den grønne plante, mens de dybrøde gardiner i Rhododendron(udateret) modsvares i løvet.
Det er gratis at deltage i omvisningen, når entréen er betalt.