I forbindelse med den aktuelle særudstilling, Olivia Holm-Møller – En kunstnerkreds omkring 1900-1930 er der mulighed for at slå jer ned i skrivehjørnet i museets hyggelige vinterhave og skrive et brev til en ven eller et familiemedlem på et af de flotte postkort med værker fra udstillingen. Du kan også fortælle om dit besøg på kunstmuseet eller nedskrive dine tanker til én, du holder af.
Kunstnerne brugte brevmediet til at kommunikere med venner, familie og kunstnerkollegaer. Her skrev de blandt andet til hinanden om rejseoplevelser, deres tilværelse som kunstnere og ja, i brevene kan vi læse alt fra hverdagsberetninger til større filosofiske og kunstneriske overvejelser.