Udstillingen Vinterbilleder præsenterer et unikt lille udvalg af vintermotiver og åbner d. 24. januar kl. 11.00. En helt særlig mulighed for at opleve vinteren set gennem kunstnernes øjne.
24/1 kl. 16.30 – 17.30
KUNST & KAFFE
Dyk ned i vinterens stemninger og historier, når museumsinspektør Eva Frellesvig fortæller om Fynbomalerne og deres skildringer af vinterens liv og landskaber.
Med udgangspunkt i kunstnernes egne beretninger kan du høre om, hvordan børn og voksne levede og oplevede vinteren i Danmark – en tid fyldt med både udfordringer og små glæder, som kunstnerne så smukt har fanget i deres værker.
Varighed ca. 1 time. Pris: 110 kr.
Billetten kan bruges til entré til museet på dagen i tidsrummet kl. 11 – 16.
Køb billet her!
25/1 & 26/1 kl. 11 – 16
VINTER MED FARVER & SAKS
Tag en pause fra vinterkulden og fordyb jer i hyggelige, kreative aktiviteter på egen hånd, der samler store og små om saks, papir og farver. – en dejlig aktivitet for familier, venner eller alle, der elsker at lade fantasien blomstre.