Mød den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle, der gæster Faaborg Museum. I sit foredrag vil Merete Pryds Helle tale om Fynbomaleren Anna Syberg (1870-1914) og hvordan vi kan se på hendes liv fra et nutidigt perspektiv. Pryds Helle vil bl.a. belyse, hvordan vi kan se datidens opfattelse af begrebet vitalisme i Anna Sybergs kunst, og hvordan årene i Italien forandrede hendes virke.
Merete Pryds Helle medvirker i DR-serien ”Store danske kunstnere” i portrættet Anna Syberg – Vildblomsten fra Fyn om Fynbomaleren Anna Syberg (1870-1914), der har premiere 31. august 2025 på DR.
Pris: 150 kr. inkl. entré til museet på dagen / medlem af Faaborg Museums Venner 75 kr.
Dørene åbnes kl. 16.15.
Køb billet her!
eller scan QR koden
OM Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle (1965) er forfatter og har modtaget adskillige priser og anerkendelser: I 2017 blev hun tildelt De Gyldne Laurbær for gennembrudsromanen Folkets skønhed. Hun har været nomineret til prestigefyldte priser som Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen og Politikens Litteraturpris. Senest har Pryds Helle udgivet romanen “Det vågne hjerte” som er tredje og selvstændige bind i hendes fortsættelse om det 20. århundredes danmarkshistorie fortalt ud fra kvindernes perspektiv. I 2024 blev hun udnævnt til bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.