Kom til et udstillingsevent med talks, møder med lokale aktører, DJ, mad og meget mere.
Vi lever i en tid præget af skovdrømme. Vores landskaber er under radikal forandring, og som led i den grønne omstilling er det på politisk plan besluttet, at vi inden 2045 skal plante 250.000 hektar ny skov i Danmark. Men hvad er en skov egentlig, og hvilken rolle spiller kunsten, når det kommer til at forestille sig fremtidens skovrige landskaber?
Faaborg Museum inviterer den 29. august skoven ind på museet med eventen “Forestillinger og skov”. Kuratorgruppen Podninger har arrangeret en eftermiddag og aften, hvor fremtrædende kunstnere, forfattere, politikere, forskere og andre med interesse for skov sætter deres forestillinger om skov i spil med værkerne i museets samling. Eftermiddagen folder sig ud i et åbent event med samtaler, møder med lokale aktører, workshops, musik, mad og meget mere. Det er gratis at deltage, så vær med, når skoven i al sin mangfoldighed indtager museet!
Vi ønsker at starte samtaler om, hvad kunstværkerne på Faaborg Museum kan fortælle om vores forhold til skoven dengang og nu, og vi vil lade nye skovperspektiver vokse frem i små sprækker og åbninger. Kunsten har historisk set haft stor indflydelse på vores natursyn, og i vores tid er kunsten igen blevet afgørende. Vi har i stigende grad behov for at få sat ord og billeder på de mange skovrige økosystemer, som vi forestiller os skal vokse frem.
Under titlen “Forestillinger om skov” tager vi livtag med spørgsmålet om kunstens indflydelse på vores natursyn. Vi lader biologen, politikeren, forfatteren og skovridderen kaste nyt lys over udvalgte værker i Faaborg Museums samling og inviterer samtidskunstnere ind.
På Faaborg Museum kan du blandt andet møde: billedkunstner Camilla Berner, lydkunstner og komponist Jacob Kierkegaard, biodiversitetsforsker Erik Dahl Kjær, forfatter Gry Stokkendahl Dalgas, skovrider Jakob Harrekilde, DJ Sakena Ali, FLOR og mange flere. Museet åbner dørene for arrangementet kl. 15, men allerede kl. 13 kan du opleve paneldebatten “Kunsten at rejse skov” på Helios, som modereres af journalist og kulturredaktør på Politiken Lotte Folke Kaarsholm.
Holdet bag Podninger er billedkunstner Camilla Berner, filmproducer og instruktør Sebastian Schiørring, kunsthistoriker og kurator Gry Hedin og kurator og postdoc på PASS Anne Julie Arnfred. Podninger er modtager af Bikubenfondens udstillingspris Vision 2025. For mere information se podninger.dk og kontakt info@podninger.dk.
Det er gratis at deltage, så vær med, når skoven i al sin mangfoldighed indtager Faaborg!
Arrangementet er støttet med midler af Bikubenfonden.
Program:
Kl. 10-14: Museet er ordinært åbent for sommergæster mod entrébetaling. Museet annoncerer de ændrede åbningstider/vilkår denne dag. Gæsterne skal være ude senest kl. 14.
Kl. 14.00-15.00: Museet er lukket, så eksterne aktører har mulighed for opsætning af aktiviteter.
Kl. 15.00-19.30: Afvikling af Forestillinger om skov (afslutning af den sidste talk kl. 19.40, servering, musik/lyd afsluttes kl. 19.30).
Kl. 20.00: Tak for i aften (de frivillige forlader museet, evt. før hvis få gæster)
Kl. 20.00-21.00: Oprydning: museets personale og podnings-værter
‘Kunsten at rejse skov’ – en paneldebat i Helios Biograf og Kulturhus
Kl. 13.00-14.40
Hvordan skal fremtidens landskab se ud? Vær med når kunstnere, politikere og skovkyndige mødes til en debat om skovdrømme og skovrejsninger for at samtale om, hvordan kunsten og kulturhistorien kan hjælpe os til forestille os fremtidens skovlandskaber. Podninger og Øhavsmuseet byder på en utraditionel paneldebat med skoven i centrum. Mød blandt andre Camilla Berner, Gry Stokkendahl Dalgas, Erik Dahl Kjær og Jakob Harrekilde. Debatten modereres af Lotte Folke Kaarsholm.
Lokation: Helios Biograf og Kulturhus
‘Forestillinger om skov’ – udstillingsevent på Faaborg Museum
Kl. 15.00-19.30
Streetfood på skovtur
Nyd skovtursmad og smoothies fra SOZE i museumshaven og forsyn dig med drikkelse og bagværk fra museumscafeen.
Lokation: Faaborg Museums have og cafe
Kl. 15.00-19.30
Soundscape: Skoven som lydlandskab
Hvordan forestiller vi os de skove, som mange drømmer om skal vokse op over de næste mange år. Lyt med, når DJ Sakena Ali med inspiration i skoven skaber lydlandskaber og spiller musik i museumshaven.
Lokation: Faaborg Museums have
Kl. 15.10-16.50
Åbent podeværksted
Vær med, når hortonom Morten Brixtofte Petersen fortæller om at pode, demonstrerer forskellige podeteknikker og lader dig prøve kræfter med en podning.
Lokation: Pavillon i museumshaven
Bemærk: Begrænsede pladser. Hent billet i Informationen
Kl. 15.00-19.30
Lydværk: Lyden af skov
Oplev lydkunstner og komponist Jacob Kirkegaards lydværk i Faaborg Museums billedhuggersal, hvor skovens lyde går i dialog med Kai Nielsens vitalistiske skulpturer.
Lokation: Billedhuggersalen på Faaborg Museum
Kl. 15.30-16.00
Tesalon om natursyn
Mød ungdomsbevægelsen FLOR og forfatter Line Hasle og deltag i en samtale om skov og natursyn, mens du bliver budt på en kop lindete.
Lokation: Havehuset i Faaborg Museums have
Kl. 15.50-16.10
Skovsamtale: Pløjemanden vender
I en samtale mellem kunsthistoriker Gry Hedin og kunstner Jacob Kirkegaard om Peter Hansens maleri Pløjemanden vender spørges der til, hvordan vores ønske om styring og kontrol med naturen til stadighed udfordrer landskabets egne dynamikker – og hvordan kunst og kultur spiller ind.
Lokation: Lille malerisal på Faaborg Museum
Kl. 16.20-16.50
Tesalon om natursyn
Mød ungdomsbevægelsen FLOR og forfatter Line Hasle og deltag i en samtale om skov og natursyn, mens du bliver budt på en kop lindete.
Lokation: Havehuset i Faaborg Museums have
Kl. 16.30-16.50
Skovsamtale: Mytiske skovfortællinger
Kom med, når professor i træer og skoves diversitet Erik Dahl Kjær og forfatter Gry Stokkendahl Dalgas går i dialog om Paradisskoven i Kristian Zahrtmanns maleri Adam og Eva for at diskutere vores samhørighed med planter og dyr samt måden vores trang til navngivning af dem både har skabt naturfortrolighed og fremmedgørelse. Vi åbner for en samtale om biodiversitet, navngivning og mytiske fortællinger om natur. Samtalen modereres af kunsthistoriker Gry Hedin.
Lokation: Store malerisal på Faaborg Museum
Kl. 17.00-19.00
Mød Verdens Skove
Kom tættere på skoven over en kop kaffe fra etiopisk skovlandbrug i samtale med organisationen Verdens Skove, der arbejder for at bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove.
Lokation: Faaborg Museums have
Kl. 17.10-17.30
Skovsamtale: Aftenleg
I samtale mellem skovrider ved Naturstyrelsen Fyn Jakob Harrekilde og litteraturforsker Sara Mering åbner vi op for nye læsninger af Fritz Sybergs Aftenleg i Svanninge Bakker. Hvilke vekslende skove har præget dette landskab, og hvilke fortællinger har fulgt skovene og de åbne landskaber. Samtalen modereres af kunsthistoriker Gry Hedin.
Lokation: Store malerisal på Faaborg Museum
Kl. 17.10-17.40
Tesalon om natursyn
Mød ungdomsbevægelsen FLOR og forfatter Line Hasle og deltag i en samtale om skov og natursyn, mens du bliver budt på en kop lindete.
Lokation: Havehuset i Faaborg Museums have
Kl. 17.30-18.00
Artist talk: Underskoven på Ærø
Billedkunstner Camilla Berner og skovfoged Sanne Frederiksen samtaler om Underskoven på Ærø og om at rejse skov.
Lokation: Store sal i Plantefeber på Faaborg Museum
Kl. 17.40-18.00
Skovsamtale: Pløjemanden vender
I en samtale mellem kunsthistoriker Gry Hedin og kunstner Jacob Kirkegaard om Peter Hansens maleri Pløjemanden vender spørges der til, hvordan vores ønske om styring og kontrol med naturen til stadighed udfordrer landskabets egne dynamikker – og hvordan kunst og kultur spiller ind.
Lokation: Lille malerisal på Faaborg Museum
Kl. 18.00-19.00
Ærø Skovkreds
Hør lodsejer på Ærø Kirsten Nissen og kurator Anne Julie Arnfred fortælle om Ærø Skovkreds – et lokalt netværk for vidensdeling om skov og naturdannelse på Ærø.
Location: Havehuset i Faaborg Museums have
Kl. 18.40-19.00
Skovsamtale: Mytiske skovfortællinger
Kom med, når professor i træer og skoves diversitet Erik Dahl Kjær og forfatter Gry Stokkendahl Dalgas går i dialog om Paradisskoven i Kristian Zahrtmanns maleri Adam og Eva for at diskutere vores samhørighed med planter og dyr samt måden vores trang til navngivning af dem både har skabt naturfortrolighed og fremmedgørelse. Vi åbner for en samtale om biodiversitet, navngivning og mytiske fortællinger om natur. Samtalen modereres af kunsthistoriker Gry Hedin.
Lokation: Store malerisal på Faaborg Museum
Kl. 18.50-19.20
Artist talk: Underskoven på Ærø
Billedkunstner Camilla Berner og skovrider Sanne Frederiksen samtaler om Underskoven på Ærø og om at rejse skov.
Lokation: Store sal i Plantefeber på Faaborg Museum
Kl. 19.20-19.40