Smæk på floraen i Vinterhaven

Smæk på floraen i Vinterhaven

01/2-2026
kl. 11-16

I forbindelse med den aktuelle særudstilling er der smæk på floraen i museets hyggelige vinterhave. Her kan I sammen på egen hånd dykke ned i den kreative verden med planter og blomster og lave jeres egne papirblomster eller finde en siddeplads og en god vinkel til lige dén plante, I gerne vil tegne. I kan også hente masser af inspiration i motiverne i udstillingen. Der er ligeledes mulighed for at fordybe sig i udstillingspublikationen med vue til museumshaven udenfor.

Der er gratis materialer og redskaber til rådighed for store og små, og besøget i Vinterhaven er gratis, når entréen er betalt. Børn og unge under 18 har gratis adgang til museet.