Faaborg Museum præsenterer i 2019 for første gang en udstilling, der stiller skarpt på den kunstnerkoloni, der voksede frem i 1880’ernes Faaborg, og som gjorde byen til centrum for både indfødte og tilrejsende kunstnere frem til 1928.Kunstnerkolonien i Faaborg er enestående i national og international sammenhæng. I slutningen af 1800tallet opstod der en lang række kunstnerkolonier i hele Europa og Norden, hvor kunstnergrupper slog sig ned uden for de store byer for at dyrke kunsten, områdernes natur og mennesker, fællesskabet og livet selv.
De Europæiske kunstnerkolonier var imidlertid præget af kunstnere, der kun undtagelsesvis kom fra området, og som kun sjældent indgik i tætte relationer med den lokale befolkning. De skildrerede dem derfor ofte med den udefrakommendes blik. Kunstnerkolonien i Faaborg er en vigtig undtagelse. Selvom kunstnerne uddannede sig i København og rejste på tværs af Europa med blik for kunstens nybrud, var de barnefødte i Faaborg og havde tætte relationer til de personer og landskaber, de malede.
Kunstnerkoloni gennem fire årtier
Kunstnerkolonien i Faaborg var derfor præget af kunstnernes lokale tilhørsforhold og tætte venskaber. Kernen i gruppen udgjordes af Peter Hansen, Fritz og Anna Syberg samt Jens Birkholm, der alle var født i Faaborg og boede i området over længere perioder. De havde tæt kontakt til Johannes og Alhed Larsen i Kerteminde og billedhuggeren Kai Nielsen, der havde rødder i Svendborg. Sammen skabte de et rigt kunstnerisk miljø i byen.
Kunstnerkolonien i Faaborg opstod i 1880’erne og foldede sig for alvor ud i 1890’erne. Kunstnerne Peter Hansen og Fritz og Anna Syberg mødtes i 1880’erne i Mesterhuset i Faaborg, hvor Syrak Hansen havde sit værksted for håndværksmalere.