Maleren Jens Birkholm (1869-1915) er en af Faaborg Museums helt centrale kunstnere. Som de jævnaldrende malere Fritz Syberg (1862-1939), Peter Hansen (1868-1928), Anna Syberg (1870-1914) og Johannes Larsen (1867-1961) var Birkholm født i Faaborg. Han var ud af skipperslægt på både sin mors og sin fars side, men valgte at blive udlært håndværksmaler. Han tog ikke nogen kunstnerisk uddannelse og blev ikke en del af det levende studiemiljø på Zahrtmanns skole, som kom til at få en gennemgribende betydning for de øvrige i gruppen, der senere blev kendt som Fynboerne. I stedet tog han som håndværker på valsen og rejste i Europa i nogle år, inden han slog sig ned i Berlin. Her fik han sit kunstneriske gennembrud.
I Berlin fandt Birkholm sine motiver blandt trængte eksistenser i arbejderklassen. Da industrialiseringen tog fart i sidste del af 1800-tallet, flyttede mange fra land til by, til trange, usunde og usle miljøer og under barske arbejdsvilkår. Birkholms nænsomme skildringer af udsatte mennesker blev rost i visse kredse, men de blev også kritiseret for at være triste og farveløse.
Efter 10 år i Berlin vendte Birkholm hjem til Faaborg. Han arbejdede han videre med emner som armod og udsathed blandt andet med billeder fra fattiggården i Faaborg. Men han arbejdede også med landskaber og hverdagsliv, som de øvrige Fynboere dyrkede, ikke mindst blev det til utallige malerier fra Svanninge Bakker.