Ny Carlsberg fondet støtter Faaborg Museum

Ny Carlsberg fondet støtter Faaborg Museum

For anden gang uddeler Ny Carlsbergfondet millioner til kulturinstitutioner som følge af Covid-19. Puljen skal afhjælpe de økonomiske konsekvenser, som nedlukningen har haft for mange kulturinstitutioner, og Faaborg Museum modtager over en halv million kroner fra Carlsbergfondets Genstartspulje 2. Pengene skal bl.a. benyttes til særudstillinger og formidling uden for murene. Museumsdirektør Anne Højer Petersen udtaler: ”Nu har museets virksomhed været berørt i større eller mindre grad af følgerne af COVID-19 i over et kalenderår, og det kan mærkes – også i pengekassen. Ny Carlsbergfondets støtte har derfor væsentlig betydning, ikke mindst for museets spareramte udadvendte formidlingsarbejde. Det er derfor en stor glæde at modtage støtte til bl.a. efterårets og forårets særudstillinger, men også til at iværksætte en længe ønsket indsats vedrørende formidling uden for museumsmurene, herunder byvandringer med fokus på Faaborgs rige historiske kunstliv.”   Læs mere i Ny Carlsberg fondets pressemeddelelse