Gå til indhold
EN (English)

Skoler og undervisning

Vi byder skole- og gymnasieklasser og elever fra andre uddannelser velkommen til en enestående, lærerig og hyggelig oplevelse. I kan besøge vores unikke museum på egen hånd, men I kan også booke en omvisning eller benytte jer af museets undervisningstilbud.

En voksen og to børn ser på en marmorskulptur i en af museets sale.

Bliv overrasket, stimuleret – og lidt klogere på kunsten! Vi glæder os til at se jer, og vi giver gerne gode råd forud for jeres besøg, som er gratis for både børn og voksne med mindre I naturligvis booker nogle af museets undervisningstilbud.

Faaborg Museums samling kan bruges på mange måder i forbindelse med undervisning for børn og voksne. Det er vores ønske, at værkerne bruges i undervisningsaktiviteter, som både belyser tiden, hvor værkerne blev skabt, og også trækker tråde til nutiden og til børnenes og de unges hverdag. Der er mange muligheder for at supplere den daglige undervisning i fagene billedkunst, dansk, matematik og historie. Samtidig kan både museumsbygningen og værkerne inspirere til kreative opgaver.

Husk, at du som underviser kan

  • få gratis adgang til museet sammen med klassen og i forbindelse med forberedelse af besøget.
  • låne op til 25 tegneplader, blyanter og små klapstole. Du skal bare kontakte os inden dit besøg.
  • låne et lokale efter aftale med museet til at spise madpakker i sammen med dine elever.
  • aftale besøg uden for museets normale åbningstider
  • få billedmaterialer vedr. museets samling til undervisningsbrug. Kontakt os, og vi sender materialerne til dig digitalt. Det er gratis.

Forløb og tilbud

Til planlægningen

Kontakt og booking

Kommer I på egen hånd, vil vi gerne vide det i forvejen: ring 62 61 06 45 i telefontiden eller skriv til info@faaborgmuseum.dk. Omvisninger og undervisningsforløb bookes på booking@faaborgmuseum.dk.