Gå til indhold
EN (English)

Kunsten at rejse – Fynbomalernes færd

—

Fynbomalerne var rodfæstet i det fynske, men rejste til Italien, Berlin, Paris og USA. Om deres rejser, og om hvordan vi rejser i dag.

Jens Birkholm, Uden for fattigfamiliehus i Charlottenburg, Berlin, 1908. Faaborg Museum.

At rejse ud, opleve, indtage nye indtryk og omdanne det til kunst, er en væsentlig del af livet som kunstner. Det var det også for kunstnerkredsen Fynbomalerne, der havde deres virke i begyndelsen af 1900-tallet. Fynbomalerne var tæt knyttet til Faaborg og til Fyn, de var rodfæstet i den fynske natur og landskabet, hvor de havde haft deres opvækst og tidlige ungdom og flere af kunstnerparrene bosatte sig også på Fyn efter endt uddannelse på bl.a. De Frie Studieskoler i København. Men selvom tilknytningen til hjemstavnen var central også for deres kunstneriske virke, rejste de også til udlandet på både kortere og længerevarende ophold. Peter Hansen boede i længere perioder i Italien med sin familie og det samme gjorde Fritz og Anna Syberg, der bosatte sig i Pisa med deres 6 børn i årene 1910-1913. Jens Birkholm boede i nær ved 10 år i Berlin og rejste til Tunesien, og Alhed og Johannes Larsen tog den lange rejse over Atlanterhavet til USA i 1907. Derudover foregik rejserne ofte til de store kultur- og kunstbyer i Europa, bl.a. Holland, Paris og Firenze.

Udstillingen formidler Fynbomalernes rejseoplevelser og deres måde at rejse på. Med udgangspunkt i kunstnernes værker, breve og samtidens rejselitteratur udfoldes hvordan man rejste dengang og hvordan det kan sættes i perspektiv til vores egen nutid og måde at rejse på i dag. Museet ønsker at sætte historien i dialog med vores egen nutid i forhold til bæredygtighed og turisme og bidrage til en aktuel samfunds- og kulturskabende debat om vores tilgang til rejsen i dag; skal vi til at rejse på en anden måde? Hvordan opfatter vi det at være ”på rejse”, hvornår er man rejsende, og hvornår er man turist, og hvad betyder det at rejse for vores udsyn og globale tilhørsforhold?

Støttet af

  • Augustinus Fonden
  • Den Faberske Fond
  • Fonden Danville CA
  • Knud Højgaards Fond
  • Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond
  • Lemvigh-Müller Fonden
  • Møllerens Fond
  • Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
  • William Demant Fonden

Andre udstillinger

Alle udstillinger

Særudstilling

Tingene imellem os / Between Us and Things

–

Et æg og noget smør, en opvask, blomster i en vase: Sarah Becker, Tine Bek, Rose Eken og Ann Linn Palm Hansen viser samtidskunst om tingene i hverdagen og alt det, der udspiller sig imellem dem.

Fast udstilling

Samlingsophængning

Fynbomalernes billeder, Kai Nielsens skulpturer, Carl Petersens arkitektur og Kaare Klints møbler i museumsbygningen fra 1915: et sjældent helstøbt gesamtkunstværk, der skifter fra besøg til besøg.