Langsomhed. Hélène Binet på Faaborg Museum

06/2-2016

01/5-2016

I anledning af 100 året for indvielsen af Carl Petersens bygning til Faaborg Museum har arkitekturfotograf Hélène Binet, London, optaget en række smukke fotografier af museumsbygningen. En serie på 20 fotografier vises som en udstilling på museet.

Fotografierne er optaget med analogt kamera og med en eksponeringstid på op til otte minutter. Fotografierne giver en unik oplevelse af den atmosfære som Carl Petersen skaber med sin sans for farver og stoflighed.

Hélène Binet (f. 1959) er arkitekturfotograf med schweizisk og fransk baggrund, bosat i London. Hun studerede fotografi på Istituto Europeo di Design i Rom og har gennem de seneste 25 år foto- graferet moderne og historisk arkitektur. Hun har blandt andet fotograferet for førende nulevende arkitekter som Zaha Hadid, Tony Fretton, Daniel Libeskind og Peter Zumthor.

Hun har fotograferet historiske bygninger af blandt andre Alvar Aalto, Le Corbusier og Andrea Palladio. Hélène Binet arbejder med analogt fotografi og har afholdt separatudstillinger med kunst- og arkitekturfotografier. Hun har modtaget en række priser, senest Julius Shulman Institute’s Excellence in Photo- graphy Award.

Læs mere om Hélène Binet.

Produktionen af Hélène Binets fotos er støttet af Den Faberske Fond.

Arkivet med sofa og reol af Carl Petersen og Kaare Klint og vægdekoration af Johannes Larsen.
Gulvmosaik i Køje 6 med skammel af Carl Petersen og Kaare Klint.
Main painting gallery with paintings by Fritz Syberg, Johannes Larsen and Jens Birkholm.
Foto: Helene Binet, Kuppelsal, Faaborg Museum, 2015
Stairs towards the gallery bays.
Gallery bay 2 with watercolours and drawings by Johannes Larsen.