Artist Talk: Ind bag udstillingen “Det Maleriske Nu”

Artist Talk: Ind bag udstillingen “Det Maleriske Nu”

12/6-2018
kl. 19-20.30

Ved kunstner og forfatter Martin Bigum og museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen, Faaborg Museum.

I forbindelse med særudstillingen Det Maleriske Nu – Peter Hansen & Martin Bigum, der er en udstilling med en dialog mellem de to kunstneres værker, vil Martin Bigum fortælle om Det Maleriske Nu i kunsten og i særlig grad i egne værker samt Peter Hansens værker. Udstillingen viser Bigums værker i en helt ny kontekst, men også Peter Hansens kunst ses i helt nye perspektiver. Arrangementet vil være en samtale mellem kunstneren og en kunsthistoriker, der bringer de to kunstnere født med 100 års mellemrum sammen i en ligeværdig dialog.

150 kr./80 kr: medlemmer af Faaborg Museums Venner/Studerende: 80 kr./Unge under 18 år: 50 kr.

Billetter: Visitfaaborg.dk

Medlemmer af Faaborg Museums Venner kan tilmelde sig som studerende ved at skrive deres medlemsnummer. Husk fremvisning af medlemskort og printet billet ved indgangen.

Der vil være mulighed for at bestille en tapastallerken inkl. et glas vin, pris: 135 kr., som kan nydes i museumscaféen før foredraget kl. 18-19. Bestilling nødvendig senest den 8/6 på kunst@faaborgmuseum.dk