Til bibliotekternes Open Night i Ringe kan du gratis deltage i Faaborg Museums Kunstquiz og blive klogere på kunsten gennem overraskende minifortællinger: Hvad gjorde kunstnerne, hvis de løb tør for plads, når de var i gang med et maleri? Hvorfor er der små blyantskrydser på museets store gipsskulpturer? Hør mere om dette og andre sjove og underfundige historier og detaljer om Fynboerne og deres malerier. Måske bliver det dig, der vinder quizzen?
I mellem quizzerne er man velkommen til at komme forbi og få nærmere indtryk af museet og kunstnerne gennem fotografier og et udvalg af museets publikationer.
Faaborg Museums Kunstquiz på Biblioteket i Ringe (mødelokalet)
Kl. 18.00 – 18.15
Kl. 18.30 – 18.45
Kl. 19.00 – 19.15
Kl. 19.30 – 19.45